Velkommen

Kære kunder og besøgende, vi har valgt at lukke ned for et stykke tid. Men vi vender stærkt tilbage, vi skal blot lige have lagt en klar plan, designet vores nye side og fundet endu flere spændende varer.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at vende tilbage, vi skal nok løbende holde jer opdateret via siden her.

På forhånd tak for tålmodigheden.!

/Harthin.dk

Kig i mellemtiden forbi her:

Harthins – Her kan du følge vores Kennel for Bernersennen hunde.

Historien bag Hathin.dk

Harthins to indehavere er søstrene Nina & Anne Harthin – begge født og opvokset i Helsingfors i Finland. Idéen har i mange år spøgt i især Nina’s hjerte, og for 7-8 år siden snakkede de to søstre første gang seriøst om idéen, men havde ikke modet og troen på at der var grundlag og marked for Skandinavisk brugskunst i Thisted. Så idéen blev gemt, men bestemt ikke glemt! Nu bliver idéen så til virkelighed, dog i første omgang som netbutik, men drømmen om et lokale er der stadig. Butikken Harthin har et stort udvalg af både moderne og nostalgiske Skandinaviske varer – Alt fra finske vanter, glaskunst, smykker, til filt billeder og ægte pressefotografier Efterhånden som idéen tog for blev hele familien interesseret og nu arbejder alle børn og svigerbørn samt Annes mand Peter helhjertet for projektet. Hjemmeside blev til, indkøbsture til Sverige kunne blive til virkelighed. Takket være et stærkt familiesammenhold. Familien har nemlig samtidig en hundekennel med Berner Sennenhunde og deltager i mange udstillinger i hele Skandinavien. Når mor og far så skal af sted på indkøbstur til de nordlige breddegrader, ja så tager børn og svigerbørn sig med glæde af alle hundene derhjemme. Harthin har eksklusive håndlavede varer. De Skandinaviske og især finske rødder er et gennemgående tema. Bl.a. er det lykkedes at etablere en særaftale med den svenske glaskunstner Mats Jonasson, som laver unikke skulpturer og smykker. Der er kælet for detaljer og hvert smykke er unikt. Også Varalövs tunnfabrik er repræsenteret – ege tønder i alle afskygninger, håndlavede til alle formål. Bl.a. vin og whisky, regntønder, ja sågar til guldfisk. Vanter og huer med finske mønstre strikket af ægte lovikka garn fra Finland, strikket med kærligheden til Finland i hjertet. Sidste tur til Sverige indbragte en aftale med kunstner Christine Tallberg, fin tekstilkunst indrammet i træ fra gamle lader i Finland. Smukt og enestående. Nina & Anne’s far Erik Harthin var pressefotograf i Helsingfors og ved moderens død kom alle negativerne fra hans virke 1950-1978 frem i dagens lys. Smukke nostalgiske fotografier – fra Helsingfors, København og Stockholm. Faderen var en meget anerkendt fotograf, og fotografier – enkeltvis og i serier kan også købes i Harthin.